Code of conduct

Ørsted er en integreret energivirksomhed, som er blandt de førende i Norden. 
Vor virksomhed er baseret på værdierne: målrettet, ansvarlig og lydhør. Med disse kerneværdier ønsker vi at forpligte os til at handle ansvarligt og altid tage hensyn til miljø, mennesker og behovet for effektive energimarkeder. 
 
En ansvarlig adfærd er grundlæggende for vor nuværende og fremtidige succes. 
 
Ørsted har tilsluttet sig FN’s Global Compact, og vi forventer, at vore leverandører – uanset om de har tilsluttet sig eller ej – også handler i overensstemmelse med disse grundlæggende principper. Med de vedlagte etiske, sociale og miljømæssige krav vil Ørsted præcisere de standarder, vi forventer, at vore leverandører overholder. Ørsted ser kravene som en integreret del af forretningsforholdet til de enkelte leverandører. 
 
Vi tror, at etiske, sociale og miljømæssige standarder vil give konkurrencemæssige fordele for både Ørsted og vore leverandører. Vi vil fremme standarderne gennem løbende engagement og dialog. I tilfælde af grov eller gentagen forsømmelse forbeholder vi os dog ret til at afbryde forretningsforbindelsen. 

Læs Ørsteds etiske regelsæt